GER-SER - Ostemad ad libitum
Lad mig sige det allerførst, jeg kommer måske aldrig i mit liv til at forstå spanske dommere, og jeg synes at dommerpræstationen i dagens tidlige kamp var ret skuffende, når man tænker på at det er en VM-kamp. Tyskerne spillede deres første kamp mod Australien med flot, satsende offensivt spil og flot flow, men det virkede som om kampens spanske dommer var ude på at ødelægge dette lidt med de mange frispark, der blev fløjtet og de mange gule kort, der blev givet. Jeg sad og kiggede lidt statistik, og faktisk blev der givet et gult kort oftere end for hvert tiende frispark, der blev begået. Og dette skal endda ses i lyset af at han var mere tilbageholdende med de gule kort i anden halvleg, til trods for at udfordringerne ikke blev hårdere. En dårlig første halvleg for dommeren, hvis du spørger mig, hvilket smittede af på kampen, der ikke var velspillet.
Serbien kom foran efter et indlæg fra Miloš Krasić, som Holger Badstuber var vanvittigt dårlig til at dække op, og ved målet fik Krasić altså lov til at lægge en bold ind i feltet til Žigić, der brugte sin højde til at vinde duellen med de tyske forsvarere og lægge bolden foran fødderne på Jovanović, som sikkert smed den i nettet.
Ikke engang et straffespark eksekveret af ellers farlige Lukas Podolski kunne hive Tyskland ind i kampen igen, og måske kan den manglende udligning skyldes på at Miroslav Klose blev udvist på baggrund af et lidt tyndt andet gult kort og tyskerne derfor måtte spille 10 mod 11. Jeg ville i hvert fald ikke mene at der var gult kort ved udvisningen.
SVN - USA - The American Way
Allerførst, undskyld at her slet ikke noget står om 1. halvleg, jeg var så drønsmart at slette halvdelen af kampen fra min harddiskoptager, men vi hopper ind i starten af anden halvleg, for her begyndte det at tage fart.
Slovenien virkede som et hold der i 2. halvleg havde tænkt sig bare at forsvare deres 2-0-føring hjem, men USA og specielt Landon Donovan ville det anderledes. Donovan kom ud fra spillertunnellen og var nærmest fra første fløjt i anden halvdel af kampen USA's styrende offensivspiller, der konstant var i kontakt med sine medspillere, der fandt hinanden utroligt godt. Og meget symptomatisk for anden halvleg var det Donovan, der gik forrest i angrebet. Efter en total forsvarsblunder af Cesar, der slet ikke får stoppet hverken Donovan eller bold, fortsætter Donovan ind i feltet. Uden medspillere, der tager gode løb, banker han altså bolden op mod nettaget. Og ind gik den. USA havde reduceret til 2-1.
Og herefter var det næsten amerikansk skydetelt, det var USA der havde mest momentum i kampen, og den næste scoring blev da også amerikansk og kom da Michael Bradley efter hurtigt kontraspil headede den ind til den endelige udligning for USA.
Kort før tid opstod der en kontroversiel situation hvor USA fik bolden i mål og var gået i gang med at fejre, men hvor dommeren fløjtede et frispark til Slovenien lige inden da. Om det var for offside eller om han har set et frispark i feltet, som jeg ikke har (større fjernsyn med HD ønskes!), det går måske med dommer Coulibaly i graven, eftersom FIFA har givet samtlige VM-dommere mundkurv på under hele turneringens forløb. De eneste, de må udtale sig til, er FIFA selv.
Flere voldsomt store chancer opstod der ikke i kampens sidste 5 minutter, og dermed blev det ved 2-2 mellem Slovenien og USA.
ENG-ALG - The show that never were
Algeriets landstræner Saadane udtalte op til VM at det var vigtigt for dem ikke at blive ydmyget, og det må man sige at de har opfyldt. Efter en første runde, der nok kun vil blive husket for Chaouchis drop, formåede man at kæmpe sig til en rigtig stor skalp, da man tog 0-0 mod England. Opskriften var en kompakt midtbane samt kedeligt engelsk spil. Englænderne tog ikke mere end et par helhjertede forsøg i kampen, og det var som om (som Frankrig også er end med at snuble på) at de ventede på at der opstod en tilfældig fejl, de kunne udnytte. Algeriet spillede dog koncentreret, og med hvad der lignede en 3-6-1-opstilling formåede man at holde den stærke engelske midtbane under konstant pres, samtidig med at angrebet langt fra fungerede for Three Lions. Efter 90 minutter var der altså ikke lukket et eneste mål ind, og det sluttede derfor ved 0-0.
DAGENS KAMPE: HOL-JPN (Moses Mabhida Stadium, Canal 9, 13:30), GHA-AUS (Royal Bafokeng Stadium, TV2, 16:00), CMR-DEN (Loftus Versfield Stadium, DR1, 20:30)
Første kamp er mellem Danmarks sidste modstander, Holland, og vores kommende modstander, Japan. Holland spillede god, tålmodig offensiv fodbold mod Danmark, mens Japan lå med mange mand bag bolden mod Cameroun. Med sejren over Cameroun kan Japan godt tillade sig at spille denne kamp på uafgjort, men eftersom de blev matchet ret godt af et væsentligt ringere Cameroun-hold, så tror jeg Holland har den ekstra styrke på bl.a. standardsituationer, hvor japanerne så lidt rådvilde ud fra tid til anden, og bookmakerne fordeler da også chancerne ca. 70-20-10 i hollændernes favør. Et ettal herfra.
Anden kamp er mellem Ghana og Australien. Ghana spillede en flot kamp mod Serbien og viste utrættelighed, hvilket må siges at være godt og vel det modsatte af hvad Australien præsterede mod Tyskland. Ghana har god fysik og voksende taktisk forståelse at spille med, de spiller godt og balanceret spil uden at lave kritiske personfejl i pressede situationer. Første halvleg prøvede de ivrigt mod et kompakt serbisk hold, og i anden halvleg pressede de ganske langsomt på og fik så føringen efter en dum hånd på bolden (fra nu af kaldt en serber? Vidić lavede den igen i dag), der resulterede i et straffespark, som Ghana som bekendt omsatte. Australien fik derimod en af deres stjerner (Tim Cahill) udvist og kom ikke i andet end problemer mod en sprudlende tysk trup dirigeret af meget unge Mesut Özil, som bestemt ikke har været bleg for at tage playmakerrollen til sig. Jeg spår knægten en kæmpe fremtid.
Nå, men anyways, det bliver en hård kamp for Ghana, men jeg tror at de har fysikken, der skal til for at køre et lidt halvgammelt australsk hold ud af banen. Nedsabling bliver det ikke, men der kan nok godt sættes en enkelt kasse eller to ind, og hvis de holder niveauet fra åbningskampen kan de godt holde buret rent mod et tandløst australsk angreb.
Tredje kamp bliver den spændende. Danmarks ene af to skæbnekampe, den første mod Cameroun. Lad mig indrømme, jeg har svært ved at se drengene komme videre ved denne slutrunde. I hvert fald med den offensiv, vi kan mønstre lige nu. Hvis vi nu bare ser på ham, der skulle være vores goalgetter helt oppe forrest:
1. Nicklas Bendtner: Er han skadet? Er han klar? Kan han spille 90 minutter? Ingen ved det, og vores chancer afhænger overordentligt meget af om han er klar eller ej. Og om han spiller en god dag.
2. Jon Dahl Tomasson (Undskyld Helle): "Først var det Danmarks farligste inderside, så var det Europas farligste inderside, og nu tør jeg godt sige 'det der, det er Verdens farligste inderside" - Sådan sagde Flemming Toft engang om Jon Dahl Tomasson. Jeg husker tydeligt VM-kampen mod Frankrig, hvor Jon Dahl køligt og frækt smider den ind i nettet med indersiden af foden. Jeg var 12 år gammel. Jeg gik i 7. klasse. Fodbold sagde mig ikke en dyt. Og jeg har faktisk aldrig kunnet huske en periode over bare 3 kampe, hvor Jon Dahl har været målfarlig.
3. Søren Larsen: Er han skadet IGEN? Er han OVERHOVEDET klar? Kan han spille FEMTEN minutter? Betragt Søren Larsen som en discount-version af Nicklas Bendtner. Han præsterer, men mod lavere rangerede hold. Han spiller for en sekundaklub i Tyskland, og det er som om han har den evige talisman i Morten Olsens øråd.
Disse spillere suppleres af Dennis Rommedahl, der løber RIGTIG hurtigt og ikke så utroligt meget andet, samt Jesper Grønkjær, der bliver væltet af jævn til frisk vind. Grønkjær kan eventuelt erstattes at Thomas Enevoldsen, hvis alibi på landsholdet er det samme som Jakob Poulsens - han scorede et mål. Hvis det er adgangskriteriet til landets ypperste 11 fodboldspillere, så vil jeg krumme tæer og holde mig for øjnene i 2x45 minutter i morgen aften.
Alt i alt måske en af VMs dårligste offensiver (Grækenland tæller ikke, da de har fremstormende forsvarsspillere), og denne kombineret med et foruden Eto'o (som de nu nok skal finde et våben mod) ikke truende camerounsk angreb og en skidegod dansk defensiv lugter lidt af 0-0-kamp. Nu er klokken mange, så lad mig give et bud på hvem jeg ville smække på banen hvis jeg ville have noget ud af Cameroun-kampen, hvis det skulle lykkes os at holde truppen bare nogenlunde skadesfri:
Kvist - Kjær - Agger - Jacobsen
Chr. Poulsen (c) - J. Poulsen
Eriksen
Rommedahl - Bendtner, evt. Tomasson - Kahlenberg
Jeg ved godt jeg har bashet nogle af de spillere, men min start-11'er er nu gjort udfra hvem der var udtaget til landsholdet, samt hvad jeg har en fornemmelse ville fungere bedst. Og jo, det er meget satset at smide Jon Dahl på bænken. Men lad os se det i øjnene, manden har rundet 33 år, og hans dage som fodboldspiller på internationalt plan er så småt ved at være talte. Lad nu snart manden stoppe og lad ham nyde sit otium. Nu har han prøvet i 2 år på at få det ene mål, der skal tangere landsholdets scoringsrekord, og jeg frygter at han vil gå ned i historiebøgerne som hr. lige-ved-og-næsten.
Lige-ved-og-næsten er meget passende, for det er sådan som jeg ser kampen i morgen ende. En kedelig nullert, måske et enkelt. Og hvis det bliver helt ekstremt, 2. It's the Danish way to rock, åbenbart.
Nu hedder det afsted på arbejde for mig, og så ses vi i morgen til SVK-PAR, ITA-NZL og BRA-CIV! Au revoir!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar