Tjah, jeg vil bare sige at jeg p.t. er helt pjattet med dette nummer. Bandet hedder Sylvan og er fra Tyskland, og de spiller fantastisk musik, og specielt denne powerballade "The Colors Changed" er eminent og fantastisk skrevet både musikalsk og lyrisk. Lyt og elsk!
onsdag den 28. april 2010
fredag den 23. april 2010
Ateisme vs. agnosticisme
Mange gange, når jeg er ude at få en øl eller tre-fire stykker med hyggelige folk, begynder vi nogle gange i små perioder (heldigvis små) at diskutere religion. Når man så hører folk synspunkter frem og tilbage, er der mange af mine venner, der bekender sig som ateister. Jeg selv bekender mig som agnostiker. Hvad er det, spørger de? Det vil jeg prøve at forklare.
Agnosticisme er når man er af den overbevisning at vi aldrig vil kunne afklare om der er en gud eller ej. Grunden til at jeg siger det selvom jeg har set billeder fra rummet og det ene og det andet er, at jeg ser religion som en spirituel drivkraft. Det er op til folk selv, hvad de vil "støttes" af. Og her tror jeg på mennesket selv, at vi skal danne os selv den kraft, som bærer os videre gennem livet. Hvadend du vælger at tro på kærlighed, på kynisme, på materielle værdier, alt det er op til dig. Jeg ved hvad jeg selv vil tro på.
Mit problem med ateismen er dens svar på gudespørgsmålet. Stil spørgsmålet "findes der en gud?" - troende vil svare "ja!", ateister vil svare "nej!", og agnostikere vil svare "det skal jeg ikke kunne sige!" - mit problem med ateisme er, at det er en direkte benægtelse af andre folks fundament i deres liv. Hvordan de vil videre fremad, er for mig ligegyldigt, så længe de finder styrken til at komme igennem dagen uden at kompromittere andre mennesker, selvfølgelig. Og her slår ateismen igennem som kynisk, arrogant og ignorant.
Intet menneske kan under nogle som helst omstændigheder retfærdiggøre at fratage et andet menneske deres håb og drømme, deres spirituelle drivkraft, og derfor vil jeg højest bekende mig om ateistisk agnostiker, altså som en, der mener at en eventuel guds eksistens ikke vil kunne bevises yderligere, men dog hælder mere til at der ikke eksisterer nogle guder. Men jeg vil ikke benægte nogle folk deres tro eller kalde den falsk, for det er op til folk selv, hvad der bærer dem gennem dagen.
Agnosticisme er når man er af den overbevisning at vi aldrig vil kunne afklare om der er en gud eller ej. Grunden til at jeg siger det selvom jeg har set billeder fra rummet og det ene og det andet er, at jeg ser religion som en spirituel drivkraft. Det er op til folk selv, hvad de vil "støttes" af. Og her tror jeg på mennesket selv, at vi skal danne os selv den kraft, som bærer os videre gennem livet. Hvadend du vælger at tro på kærlighed, på kynisme, på materielle værdier, alt det er op til dig. Jeg ved hvad jeg selv vil tro på.
Mit problem med ateismen er dens svar på gudespørgsmålet. Stil spørgsmålet "findes der en gud?" - troende vil svare "ja!", ateister vil svare "nej!", og agnostikere vil svare "det skal jeg ikke kunne sige!" - mit problem med ateisme er, at det er en direkte benægtelse af andre folks fundament i deres liv. Hvordan de vil videre fremad, er for mig ligegyldigt, så længe de finder styrken til at komme igennem dagen uden at kompromittere andre mennesker, selvfølgelig. Og her slår ateismen igennem som kynisk, arrogant og ignorant.
Intet menneske kan under nogle som helst omstændigheder retfærdiggøre at fratage et andet menneske deres håb og drømme, deres spirituelle drivkraft, og derfor vil jeg højest bekende mig om ateistisk agnostiker, altså som en, der mener at en eventuel guds eksistens ikke vil kunne bevises yderligere, men dog hælder mere til at der ikke eksisterer nogle guder. Men jeg vil ikke benægte nogle folk deres tro eller kalde den falsk, for det er op til folk selv, hvad der bærer dem gennem dagen.
onsdag den 21. april 2010
Det Almene Gymnasiums Forfordeling af Humaniora frem for Naturvidenskab
DISCLAIMER: Jeg vil allerførst gerne sige at jeg er fint tilfreds med min studentereksamen. Jeg kender mine styrker og mine svagheder, jeg har fået hak i de fag, jeg er svag i, og jeg er blevet belønnet i de fag, jeg er god til. Følgende er ikke skrevet fordi jeg har ondt i røven over at nogle har fået højere karakterer end mig, men mere en opsang til systemet, fordi det er forkert indrettet.
Det Almene Gymnasiums Forfordeling af Humaniora frem for Naturvidenskab
Den almene studentereksamen, STX, er indrettet så eleverne har et halvt års grundforløb, hvor de foruden forberedende undervisning i de obligatoriske fag også får en introduktion til både naturvidenskaben i NV (NaturVidenskabeligt grundforløb), sprogstammerne og fremmedsprog i AP (Almen sProgforståelse), og det tværfaglige samarbejder i AT (Almen sTudieforberedelse). Allerede her ses det første tegn på at gymnasiereformen anno 2004 har fejlet. Humaniora er tydeligt forfordelt, og det får gruelige konsekvenser senere. Forfordelingen kommer jeg ind på efter næste afsnit, da det kræver en indsigt i vægtede karakterer.
Karaktergennemsnittet bliver beregnet udfra vægte. En hurtig introduktion til vægtede karakterer kommer i dette afsnit. Kender du allerede systemet, så bare spring det næste over. Til resten af jer, formålet med vægtede karakterer er, at A-niveaufag (tidligere højniveau) tæller højere end C-niveau (tidligere lavniveau). Det gøres efter følgende system: Karaktererne deles – som de også blev gjort før – i årskarakterer og prøvekarakterer. Summen af vægtene i årskarakterne er lig med vægtene i prøvekaraktererne, og samme for prøvekaraktererne, hvor A-niveaufag har en vægt på 2, B-niveau har en vægt på 1,5, og C-niveau har en vægt på 1. For at sætte det i praktisk anvendelse kan jeg tage min matematikeksamen. I årskarakter blev der givet både mundtlig og skriftlig karakter. Da summen af vægtene skal være 1,5, tæller både mundtlig og skriftlig årskarakter med vægte 0,75, men da jeg ikke var til mundtlig prøve er det kun den skriftlige, der tæller. Den tæller altså 1,5. Dette er en tankegang der i sig selv giver fin mening, da den drejer mere i retning af de fag, man vælger. Hvis man selv valgte alle fag.
Problematikken er nemlig at der er langt flere obligatoriske humaniora-fag, og det kan forhåbentlig observeres, når man skriver de obligatoriske fag op. Af fag, der betragtes som humaniora i faglige metoder (her er jeg kun gået efter rendyrket humaniora, de kunstneriske fag ligger således på en hårfin grænse med musikvidenskab hvilende på grænsen af de to. For slet ikke at snakke samfundsfaglig metode, der kan kastes mellem lejrene):
Kontra de obligatoriske naturvidenskabelige fag:
De naturvidenskabelige fag vægtes altså dobbelt så meget som naturvidenskaben, eller blot en tredjedel af dine karakterer i de obligatoriske fag er fra naturvidenskab.
Jeg vil gerne indrømme blankt, jeg er dårlig til at læse mellem linjerne og benytte humanioras værktøjer til at drage en konklusion ud af et litterært værk. Derimod er jeg bedre til at drage konklusioner udfra tal og formler og behandle indsamlet data, som naturvidenskaben fokuserer på. Men gør dette mig til en dårligere elev? Skal jeg have færre gode karakterer på dette grundlag? Mere moderne pædagogik er begyndt at arbejde udfra at elever lærer på forskellige måder og derfor forstår nogle ting bedre. Jeg forholder mig nemmere til fakta og tal frem for historier og fortællinger. Gør det mig til en ”dårlig” elev, eller en med en forkert opfattelse af tingene?
Desværre ser det ud til at det er sådan, det står til med den nuværende studentereksamen. Og hvad værre er, der er meget smal udsigt til at det bliver ændret. Indtil da har jeg et snit på lige omkring landsgennemsnittet til trods for 10- og 12-taller i næsten alle naturvidenskabelige fag. Og det er derfor, jeg foreløbig ser ud til at være afholdt fra at søge direkte ind på medicin. Jeg er ”bortvist” til de ”lavere” fag. Men jeg er også fint tilfreds med biokemi.
Det Almene Gymnasiums Forfordeling af Humaniora frem for Naturvidenskab
Den almene studentereksamen, STX, er indrettet så eleverne har et halvt års grundforløb, hvor de foruden forberedende undervisning i de obligatoriske fag også får en introduktion til både naturvidenskaben i NV (NaturVidenskabeligt grundforløb), sprogstammerne og fremmedsprog i AP (Almen sProgforståelse), og det tværfaglige samarbejder i AT (Almen sTudieforberedelse). Allerede her ses det første tegn på at gymnasiereformen anno 2004 har fejlet. Humaniora er tydeligt forfordelt, og det får gruelige konsekvenser senere. Forfordelingen kommer jeg ind på efter næste afsnit, da det kræver en indsigt i vægtede karakterer.
Karaktergennemsnittet bliver beregnet udfra vægte. En hurtig introduktion til vægtede karakterer kommer i dette afsnit. Kender du allerede systemet, så bare spring det næste over. Til resten af jer, formålet med vægtede karakterer er, at A-niveaufag (tidligere højniveau) tæller højere end C-niveau (tidligere lavniveau). Det gøres efter følgende system: Karaktererne deles – som de også blev gjort før – i årskarakterer og prøvekarakterer. Summen af vægtene i årskarakterne er lig med vægtene i prøvekaraktererne, og samme for prøvekaraktererne, hvor A-niveaufag har en vægt på 2, B-niveau har en vægt på 1,5, og C-niveau har en vægt på 1. For at sætte det i praktisk anvendelse kan jeg tage min matematikeksamen. I årskarakter blev der givet både mundtlig og skriftlig karakter. Da summen af vægtene skal være 1,5, tæller både mundtlig og skriftlig årskarakter med vægte 0,75, men da jeg ikke var til mundtlig prøve er det kun den skriftlige, der tæller. Den tæller altså 1,5. Dette er en tankegang der i sig selv giver fin mening, da den drejer mere i retning af de fag, man vælger. Hvis man selv valgte alle fag.
Problematikken er nemlig at der er langt flere obligatoriske humaniora-fag, og det kan forhåbentlig observeres, når man skriver de obligatoriske fag op. Af fag, der betragtes som humaniora i faglige metoder (her er jeg kun gået efter rendyrket humaniora, de kunstneriske fag ligger således på en hårfin grænse med musikvidenskab hvilende på grænsen af de to. For slet ikke at snakke samfundsfaglig metode, der kan kastes mellem lejrene):
- Dansk A
- Historie A
- Engelsk B
- 2. fremmedsprog B
- Oldtidskundskab C
- Religion C
- Samlet vægtning: 9
Kontra de obligatoriske naturvidenskabelige fag:
- Et valgfrit naturvidenskabeligt fag på B-niveau
- Matematik C
- Et naturvidenskabeligt fag, der vælges af gymnasiet på C-niveau
- Et naturvidenskabeligt fag, der vælges af din studieretning på C-niveau
- Samlet vægtning: 4,5
De naturvidenskabelige fag vægtes altså dobbelt så meget som naturvidenskaben, eller blot en tredjedel af dine karakterer i de obligatoriske fag er fra naturvidenskab.
Jeg vil gerne indrømme blankt, jeg er dårlig til at læse mellem linjerne og benytte humanioras værktøjer til at drage en konklusion ud af et litterært værk. Derimod er jeg bedre til at drage konklusioner udfra tal og formler og behandle indsamlet data, som naturvidenskaben fokuserer på. Men gør dette mig til en dårligere elev? Skal jeg have færre gode karakterer på dette grundlag? Mere moderne pædagogik er begyndt at arbejde udfra at elever lærer på forskellige måder og derfor forstår nogle ting bedre. Jeg forholder mig nemmere til fakta og tal frem for historier og fortællinger. Gør det mig til en ”dårlig” elev, eller en med en forkert opfattelse af tingene?
Desværre ser det ud til at det er sådan, det står til med den nuværende studentereksamen. Og hvad værre er, der er meget smal udsigt til at det bliver ændret. Indtil da har jeg et snit på lige omkring landsgennemsnittet til trods for 10- og 12-taller i næsten alle naturvidenskabelige fag. Og det er derfor, jeg foreløbig ser ud til at være afholdt fra at søge direkte ind på medicin. Jeg er ”bortvist” til de ”lavere” fag. Men jeg er også fint tilfreds med biokemi.
søndag den 4. april 2010
Endnu en svagt glimtende stjerne på den store prog-himmel.
Det skal ikke være usagt at jeg er en kæmpe fan af prog (progressiv rock/metal) og bands som Dream Theater, Porcupine Tree, Opeth, Pink Floyd osv.. Og til dem af jer, der deler min passion indenfor denne musikalsk meget eksperimenterende og derfor også vidtrækkende del af musiscenen, vil jeg gerne dele dette nummer jeg fandt vha. den geniale side last.fm. På forhånd mange gange undskyld den lidt fesne titel, men sangen er fra 1996, hvilket sikkert også kan høres på nummeret.
Enchant - Fade 2 Grey
Enchant - Fade 2 Grey
Abonner på:
Opslag (Atom)