VM - dag 7

Så er den første uge gået, og vi har fået set alle hold i aktion, og det må siges at have været en blandet oplevelse. Vi har set Tyskland rundbarbere Australien, vi har set Nordkorea holde Brasilien til en snæver 1-målssejr, og vi har vigtigst af alt set Spanien tabe til Schweiz.

CHI-HON - Målfesten udeblev (som jeg forventede)
Chile og Honduras var på forhånd af mange spået til at blive en chilensk målfest, og ikke for at prale, men jeg så dem nu som forholdsvis lige, men med en smal chilensk sejr, og det må da siges at jeg fik ret, da Chile vandt 1-0.

Chile havde flere gode chancer i starten af kampen, men vi skulle helt frem til lige over en halv times spil før kampens enlige mål faldt. Flot chilensk spil ned af kanten resulterer i et indlæg ind, og Honduras' Sergio Mendoza får uheldigvis skudt bolden op på Chiles Jean Beausejour, der dermed smider bolden ind i målet til 1-0 til Chile.

Det var på ingen måde en uventet, der var på vej til Chile, og de havde da også chancerne til at øge yderligere. Honduras havde også en enkelt chance eller to for at udligne, men foruden et direkte frispark blev de aldrig for alvor farlige. Chile lægger bolden i målet endnu en gang i kampen, men der var altså offside. Chile kunne derfor på flot boldomgang og højt tempo hente en forholdsvis sikker sejr hjem.

ESP-SUI - opspil vinder ikke en kamp
Til genne kamps "tagline" har jeg valgt at bruge en af de ting, jeg konstaterede kort efter jeg havde fået set kampen slut (jeg var på arbejde og blev nødt til at optage den), for set på spil og chancer havde Spanien hele kampen, men den schweiziske keeper Diego Benaglio er slet ikke til at undervurdere, og leverede foruden gårsdagens clean sheet også en flot præstation under EM 2008.

Spanien havde utroligt mange chancer, men når det kom til afslutninger var enten spilningen, førsteberøringen eller skuddet for dårligt, måske manglede de sidste små marginaler lige eller også leverede Diego Benaglio (som havde god kontrol over hele feltet) en flot redning. Schweiz levede, som Nordkorea gjorde det mod Brasilien, på kontraangreb, og efter en lille times spil og en masse tilfældigheder kunne Schweiz høste frugten af deres tilmodige arbejde og score til 1-0. Den stilling holdt kampen ud, og så kunne Schweiz altså levere turneringens foreløbigt største overraskelse.

RSA-URU - it's the offense that sells tickets...
...but it's the defense that wins championships, er der en god vending fra amerikansk fodbold, der siger, og den har da også beskrevet vores foreløbige VM meget godt. De hold, der stod godt nede bagi kunne oftest høste frugten af deres arbejde, som f.eks. Slovenien og Japan gjorde, men de hold, hvor bare en af de bageste 5 mænd svigtede, endte med at blive straffet hårdt og koldt for det, her tænker jeg mest på England og Australien og nu også Sydafrika.

Sydafrikas defensiv havde været mangelfuld mod Mexico, hvor Uruguays offensiv som skrevet i går kun blev holdt fra mål af et meget disciplineret fransk forsvar. Og manglende opmærksomhed samt manglende markering af Diego Forlán gjorde at han havde tid og plads til at forsøge sig med et langskud. Bang, det gik ind. 1-0 til Uruguay.

Sydafrika forsøgte sig flere gange, og det blev aldrig specielt farligt, da sydafrikanerne lod til at have alt for meget selvtillid. De så derfor flere gange ikke hinanden når medspillere tog gode dybdeløb og mest tydeligt blev det set da Siphiwe Tshabalala, der scorede Sydafrikas mål i 1-1-kampen mod Mexico, forsøgte sig fra distancen fremfor at spille en meget fri Steven Pienaar, der også havde taget et godt dybdeløb.

Luis Suárez forsøgte sig mange gange for Uruguay, og da han endelig kom frem til noget helt åbent blev han stoppet af Sydafrikas keeper Itumeleng Khune, der havde stået en god kamp i åbningskampen mod Mexico, men måtte slutte sin kamp med et rødt kort, der opsummerede en dårlig præstation ret godt. Straffesparket blev ganske som ventet udnyttet og omsat til et mål af Diego Forlán. Álvaro Pereira formåede også at øge til 3-0 i tillægstiden af 2. halvleg, og Uruguay vandt derfor 3-0.

DAGENS KAMPE: ARG-KOR (Soccer City Stadium, Canal 9, 13:30), GRE-NIG (Free State Stadium, TV2, 16:00), FRA-MEX (Peter Mokaba Stadium, TV2, 20:30)

Dagens første kamp står mellem Argentina og Sydkorea, som begge vandt deres første kamp. Argentina vandt 1-0 over Nigeria mens Sydkorea triumferede med 2-0 over Grækenland.

Argentina er store favoritter til at vinde VM-trofæet, og en sejr i dag vil være endnu et skridt i den retning. De sad da også på både spil og chancer i første kamp mod Nigeria, og blev kun truet i korte glimt, hvorimod Messi både brændte og leverede skud i verdensklasse. Kun Nigerias målmand Vincent Enyeama, som efter sigende havde "læst op" på Messi og hvordan han skød, holdt Nigeria fra at indkassere flere mål. Nigeria kæmpede hårdt og fysisk, men Argentina stod godt nede i bagkæden og holdt derfor buret rent.

Sydkorea, derimod, hentede mest deres sejr på sløjt forsvarsspil at Grækenland, og begge mål skabes af græske forsvarsfejl, først dårlig opdækning på et hjørnespark, derefter en rigtig "Jesper" af Loukas Vyntra, der lægger bolden rigtig godt til Park Ji-Sung, der udnyttede chancen fuldt ud og øgede til 2-0.

Argentina er store favoritter til dagens kamp, og bookmakerne giver chancer på omkring 65-25-10. Chancer, som jeg godt vil erklære mig ret enig i, og det mest sandsynlige er altså at Argentina går ud af det her med en sejr. Måske endda med et clean sheet, hvorfor jeg har sat Walter Samuel på mit managerhold.

Dagens anden kamp står mellem Nigeria og Grækenland, deres første kampe har vi jo fået opsummeret meget godt lige ovenfor, og med samme argument om Nigerias fysiske styrke overfor Grækenlands meget tvivlsomme forsvarsspil, så tror jeg Grækenland bliver overrumplet igen i dag. Her kan det oplyses at du blandt andet hos Unibet kan hente odds 2,15 på Nigeriansk sejr.

Tredje kamp i dag står mellem Frankrig og Mexico. Begge hold spillede uafgjort i første kamp, men eftersom Frankrig har mødt de nuværende ettere i gruppen, Uruguay, må man sige at de har fået den sværeste kamp overstået og derfor står med de bedste kort på hånden for avancement. Kampen mellem Frankrig og Uruguay endte som bekendt 0-0 på et velorganiseret og velinstrueret uruguayansk forsvar, som vidste at de skulle lukke de franske individualister helt ned og presse dem så snart de kom i boldbesiddelse.

Mexicos forsvar stod også godt mod Sydafrika, og med et fransk hold, der ikke ligefrem sad på hele kampen mod Uruguay, bliver det derfor meget tæt. Jeg var meget fascineret af den mexicanske offensiv i første kamp, de spillede bolden flot rundt og jeg var specielt imponeret af deres højrekant (ved godt FIFA skriver ham som højreback, men de kan ikke håndtere tremandsforsvar) Raul Aguilar, som jeg mener var en af banens bedset i åbningskampen. Mexico har i mine øjne midlerne til at besejre Frankrig, omend det er et sats at gå mod bookmakerne, der kun spår Mexico 25 procents chance for sejr. Spørgsmålet er om de kan iscenesætte sig selv tilpas til at hive denne sejr mod den tidligere fodboldstormagt, men det får vi at se 16:00 og godt og vel to timer frem.

SPØRGERUNDEN:

Første spørgsmål er fra den ivrige spørger Henrik Bruun:

Torres vs. Villa - hvem er bedst for det spanske landshold?

David Villa. Alene det at Torres måtte komme på fra bænken understreger Villas vigtighed og præstationer for dette landshold. Grunden er ret simpel og findes i at han spiller i den spanske liga. Landsholdets spillestil er meget lig hvad man typisk ser i den spanske liga, hvor bolden flyttes godt rundt og man spiller sig ud af mange situationer. Liverpools forår har i tider været meget "kick and rush"-betonet, og Torres er også en god frontmand at have, men oftest virker det bare som om at David Villa er mere klinisk og kynisk i sine afslutninger, og jeg vil derfor mene at han er bedst for landsholdet.

Dagens andet spørgsmål er fra Thomas Stack:

Hvad er de tre vigtigste ting, vi har lært os i runde 1 i vm?

Første lektion: Opspil er ikke alt.

Som jeg skrev i gennemgangen af Spanien-Schweiz, så er opspil ikke alt. Det er måske en af de mest fascinerende ved fodbold. Kampe afgøres ikke på papiret, de afgøres ikke i tal og statistik, men de afgøres i effektivitet. Schweiz havde deres blot andet afslutning i hele kampen, da de satte den ind, hvorimod Spanien havde skudt den mod mål mindst 10 gange. Argentina skød og skød og skød, men brændte.

Anden lektion: Jabulani er ikke så slem.

Mange havde råbt vagt i gevær og malet fanden på væggen over Jabulani, men foreløbig har den ikke vist sig at være så vanvittigt farlig som mange havde ment. I enkelte situationer virker den dog en lille smule for let til mig, men det er vel en smagssag samt et spørgsmål om hvad man er vant til at spille med (jeg er vant til en bold, der er lidt tungere end Jabulani).

Tredje lektion: Europæere er arrogante.

Vuvuzelaen har været et stort diskussionsemne. Nogle elsker den, andre hader den. Selv hører jeg til den første gruppe. Det ultimative argument pro-vuvuzela ligger i at det er en del af fodboldkulturen, hvor anti-vuvuzela-lejrens største argument er at den giver hovedpine og ødelægger TV-oplevelsen. Selv har jeg foreløbig kun misset ITA-PAR (HON-CHI og ESP-SUI havde jeg optaget og så inden dagens blog), og jeg har ikke haft de mindste hovedproblemer. Måske burde den kolde øl skiftes ud med en flaske vand eller to ;-) Men lad mig vende tilbage til argumentet om at det er en del af fodboldkulturen: Lad os drage en parallel til vores fodboldkultur: trommer og sang på stadion. Det her mener jeg er det vigtigste argument. Og lad os prøve at udskifte vuvuzela i nogle typiske vendinger med sange (og jo, sange er ofte også monotone):

"Sangene er alt for larmende og høje" - "Sangene ødelægger min TV-oplevelse" "Man kan ikke høre kommentatorerne for sangene" - "Sange hører ingen steder hjemme på stadion, og burde forbydes!" - "TV-selskaberne burde skrue ned for sangene" - "Spillerne spiller dårligere, fordi de ikke kan kommunikere sammen for sangene"

...Jeg håber I selv kan følge mit argument herfra. Det er en ny kultur, og den kultur skal praktiseres på autentisk vis! Central- og vesteuropa har trompeter og lignende på stadion, mange skandinaviske klubber har trommer på stadion og godt og vel alle hold i den vestlige verden har højlydt sang på stadion. Ville det så ikke være arrogant at forbyde nogle af de ting?

Lad fankulturen leve, for omend du vil det eller ej, så er fankulturen en stor del af det at se fodbold, både hjemme i studerne og ude på tribunerne.

Vi ses i morgen til GER-SER, SVN-USA og ENG-ALG, og endnu engang er kampen gået i gang før jeg er færdig.. AAARGH!