VM - dag 6

Dag 5 er overstået uden de helt store overraskelser resultatmæssigt, kun New Zealand overraskede bookmakerne lidt med halvdanske Winston Reids udligning langt inde i dommerens tillægstid.

NZL-SVK - Overraskelsen i overtiden
New Zealand var inden kampstart en stor underdog optil denne kamp, og bortset fra et kvarters sydlandsk overtag i kampen var det Slovakiet, der vovede sig frem i banen og sad på store dele af den, ganske som forventet bygget på en organiseret og velkommunikerende defensiv og tålmodigt offensivspil. Ganske som forventet kom de da også foran på godt fløjspil i starten af 2. halvleg og kørte derfor næsten på cruise control gennem resten af kampen (på den positive måde, ikke med 10 mand i eget felt).

Jeg havde så småt gjort klar til at slukke fjerneren og lige nuppe en halv times lur da Winston Reid så stiger til vejrs i Slovakiets felt i slutningen af det tredje af tre tillægsminutter. Kampen slutter kort efter 1-1. Resultatmæssigt ikke hvad jeg havde regnet med, men spilmæssigt det forventede slovakiske overtag, og det må da også ventes at New Zealand er gladest for det ene point.

CIV-POR - Stilhed før stormen
Det har været et udbredt samtale blandt bloggere, journalister og kommentatorer at mange landshold er forsigtige i første spillerunde, og det er da foruden Tysklands 4-0-rundbarbering af Australien også nogle meget tætte kampe vi har set, og første kamp i gruppe G, i år kaldet "dødens gruppe", blev også en nullert. Men hvad kampen manglede i mål, havde den i tænding.

Begge hold var angrebsivrige, og det var en meget tempofyldt kamp, som måske mest huskes for Cristiano Ronaldos lige-ved-og-næsten-chance, der ramte ydersiden af stolpen på sin vej ud. Didier Drogba blev, som mange spekulerede i, klar til dagens kamp, men startede dog på bænken. Han blev dog vigtig for Elfenbenskysten, som dog ikke kom frem til de helt åbne chancer. Der var sågar ikke det store overarbejde til nogle af målmændene, og kampen endte med to nuller, et til hvert hold.

BRA-PRK - The afklapsning that never were
"Sølle" 2-1 til Brasilien. I havde grint af mig, hvis jeg havde sagt det i går, og nok også omvendt. Jeg havde set sammendrag fra en enkelt kamp med Nordkorea (deres træningskamp mod Grækenland), hvor de til trods for at være bagud to gange altså formåede at hive en uafgjort med hjem bag de lukkede grænser.

Deres store svaghed havde jeg på forhånd dømt til at være deres opdækningsspil i forsvaret, som det kom bag på mig fungerede overraskende godt og faktisk hold Brasilien ved 0-0 i de første 45 minutter. Deres offensive kombinationer havde til gengæld fungeret rigtig godt, men hvis vi tænker tilbage på hvordan det græske landshold spillede i kampen mod Sydkorea. Og med Grækenlands første kamp in mente, så stod det brasilianske forsvar godt imod det nordkoreanske angreb, som virkede tandløst og var mere baseret på kick-and-rush-fodbold end på noget decideret konstrukt, offensivt spil, og det lignede da slet ikke hvad vi så i kampen mod Grækenland.

Ikke desto mindre holdt defensiven i de første 50 minutter, hvor Maicon så tog et langt træk ned af højrekanten og i bedste spejlvendte Roberto Carlos-stil skyder bolden ind mellem målmand og stolpe. Det er dog værd at bemærke at det var meget dårligt målmandsspil af Ri i det nordkoreanske mål, der resulterede i at skuddet overhovedet kunne gå ind.

Senere i kampen for Elano via Robinho så øget til 2-0 på en klog stikning af Robinho. Det var da også typisk for kampen at afslutningerne langt fra var sprudlende fodbold, og jeg vil næsten vove at sige at skudkvaliteten var bedre i Argentina-Nigeria end i denne kamp. Ikke desto mindre formåede Nordkorea i slutminutterne at reducere på nogle frække kombinationer og et køligt skud og dermed sluttede kampen 2-1.

DAGENS KAMPE: HON-CHI (Mbombela Stadium, DR1, 13:30), ESP-SUI (Moses Mabhida Stadium, TV2, 16:00), RSA-URU (Loftus Versfield Stadium, TV2, 20:30)

Man gemmer det bedste til sidst, siger man, og de to sidste hold i denne spillerunde er hold, som jeg ved mange danskere (undertegnede deriblandt) har set frem til, nemlig Chile og Spanien.

Den første kamp i dag står mellem Honduras og Chile. Honduras kvalificerede sig på hvad man må sige er yderste mandat, som tredjeplads i CONCACAF's (CONfederation of North, Central American and Caribbean Association Football, til dem, der godt kan lide forkortelser skrevet ud) kvalifikation, bag USA og Mexico (der ganske som forventet kvalificerede sig), og lige foran snuden på Costa Rica, der skulle i playoffkamp med 5'eren i CONMEBOL's (Confederación Sudamericana de Fútbol, don't ask hvordan de får det til at passe) kvalifikation. denne femteplads røg til Uruguay, og eftersom vi ved at Uruguay er med, så må det betyde at Costa Rica ikke klarede skærene, rest is history. Costa Rica og Honduras sluttede lige på points, men Honduras havde en 7 mål bedre målforskel, og røg derfor direkte til VM, hvorimod Costa Rica måtte forsøge sig ad omvejen, uden succes.

Chile fik en overraskende tredjeplads i den sydamerikanske kvalifikation, og røg derfor direkte til VM. Chile vandt en lille plads i danskernes hjerter den skæbnesvangre aften på Brøndby Stadion, hvor de via temperamentsfuld, initiativrig og hurtig fodbold overrumplede et mere afventende dansk landshold, og det er da også denne spillestil og en meget overkommelig gruppe (de er foruden Honduras parret med Spanien og Schweiz) der gør, at de godt kunne avancere fra gruppespillet, dog sandsynligvis som treer. Honduras kender vi dog ikke så meget til foruden Wilson Palacios, David Suazo og Maynor Figueroa (for de rigtig skarpe) og Georgie Welcome (for dem med hang til sjove navne).

Honduras' seneste resultater er ikke ligefrem prangende og tæller resultater som 0-0 mod Azerbadsjan, og vi skal helt tilbage til januar for at finde deres seneste sejr, der var på 3-1 over USA. Chile har derimod kun spillet én kamp uafgjort (0-0 hjemme mod Venezuela) og tabt en enkelt (1-0 ude mod Mexico), og vundet de sidste 6 øvrige. Selvom disse 6 andre kampe er mod lande som Nordirland og New Zealand, mener jeg dog at dette burde være nok til at turde byde på Chile som vinder.

Anden kamp står mellem Spanien, der kommer til Sydafrika med EM-guld om halsen, og som vindere af den kontinentale turnering i den måske stærkeste konføderation er de vel uundgåelige i favoritfeltet. Historien er dog imod dem, da de aldrig har vundet en eneste VM-pokal. Men en gang skal være den første, og det her er da også et af pro-spanieres ypperste argumenter. De møder i første kamp Schweiz, som til sidste VM formåede at gøre sig bemærket på en anden måde en Spanien, da man blev et af de første hold, der måtte indse at ikke engang vild sandsynlighedsregning og matematik kunne redde deres chancer for avancement. Denne styrkeforskel vil da nok også blive demonstreret i stor stil spilmæssigt (ikke nødvendigvis resultatmæssigt.. BRA-PRK, anyone?), men mon ikke Spanien også kan hive denne sejr hjem.

Sådan nåede vi hele vejen rundt, og således når vi dagens tredje kamp, første kamp i anden spillerunde, hvor Uruguay og Sydafrika møder hinanden. I første kamp mod Mexico fik Rafael Márquez udlignet Siphiwe Tshabalalas drøn af et åbningsmål, og vi så et velspillende sydafrikansk hold offensivt, hvorimod det defensive arbejde godt kunne knibe fra tid til anden. Uruguay spillede mod Frankrig, og deres forsvarsspil var godt kendetegnet ved at de var gode til at lukke ned for boldholderen. Hvis vi kombinerer dette spil med Sydafrikas meget driblende spil (der også var lidt langsommere end det, vi så fra Frankrig), så ligner Uruguay mest af alt en vinder af denne kamp i mine øjne. Diego Forlán og Luiz Suarez vil oppe forrest skabe rigtig meget ballade i det sydafrikanske forsvar, og hvis det ikke var for en velorganiseret fransk defensiv, så var URU-FRA da nok også endt i sydafrikansk favør fremfor en halvkedelig 0-0'er. Jeg tror derfor at vi som i går ender aftenen med sydamerikansk sejr.

SPØRGERUNDEN:

Første spørgsmål er fra Henrik, der spørger:

Er niveauet normalt for indledende gruppekampe? Kan vi forvente meget mere?

Allerførst vil jeg gerne tilstå at jeg kun er 20 år. Under sidste VM-slutrunde var jeg 16. Og som 16-årig er det svært at analysere på samme niveau, som jeg har gjort foreløbig her i bloggen. Jeg vil dog gerne sige så meget at jeg er overbevist om at vi får meget mere at se i næste runde, da alle de hold, der tabte deres åbningskampe, vil gå fuldt ud efter sejren, da endnu et nederlag vil gøre det meget svært for taberne at avancere fra gruppespillet. Man har måske spiller lidt tilbageholdende i denne første spilrunde, da man ved at gå efter alle tre points frygter at man sætter en enkelt over styr. Første runde har budt på mange ret skæve matches (Næsten alle kampe med de seedede hold har fodboldmæssigt været ret kedelige), og efterhånden som 26/6 (dagen for første 1/8) skrider frem, vil flere hold nok begynde at satse mere offensivt, da det gælder alt eller intet i tilfældet for de hold, der ligger omkring 2. og 3.-pladsen.

Personligt synes jeg det ville være en mulighed at skaffe det gamle system tilbage, hvor også de 4 bedste 3'ere kvalificerede sig videre, da jeg synes det er tilfældet for mange grupper at der er to hold, som er meget sandsynlige til at gå videre. En konkurrence mellem tredjepladserne giver derfor de lidt dårligere stillede hold en mulighed for at kæmpe til frem til 1/8-finalerne og lade drømmen leve bare en enkelt kamp til.

Sidste spørgsmål er fra Remi, der spørger:

Har nordkoreanerne en kinamands chance for at hive point hjem mod Portugal?

Uha, den er svær. Hvis de spiller defensivt som i går mod Brasilien, så har de en chance. Men den er ikke stor, nej. Brasiliens backs er mere fremadrettede i spillet, og Portugals spil så ud til at være baseret omkring Cristiano Ronaldo og Liédson, og deres backs lå ofte mere tilbage i banen. Spørgsmålet er så om Portugal har tænkt sig at oppe sig og spille mere fremme i banen, idet Nordkorea har trukket sig tilbage. Men med en tilpas mængde held kan de holde Portugal fuldkommen fra fadet, da de har føromtalte defensive organisation.

Lidt relateret spurgte LaGnoo:

Havde Nordkorea en chance?

Jeg tror der var en lille smule for meget forsvar og lidt for meget angreb til at de havde kunnet klare den mod Brasilien. Havde deres målmand ikke placeret sig så langt fra stolpen, så havde Maicon sandsynligvis ikke forsøgt sig, og de havde derfor kunnet klare skærene lidt endnu.