VM - dag 1

"What's all the fuss about?" - det her spørgsmål var det allerførste spørgsmål, jeg fik (tak Laura), da jeg åbnede for spørgsmål på min Twitter.

Og det er faktisk en glimrende måde at starte dette lille nye kapitel på? Hvad er det, der sker, som alle folk er så vilde med og skriver så ivrigt om? Hvorfor er det at hele den offentlige debat har ændret sig fra friværdi til fodboldfest, fra socialdemokrater til Sydafrika, fra Realkredit til Robben? Hvorfor er emnerne i vores samtaler gået fra Kjærsgaard til Kjær, fra Lars Løkke Rasmussen til Dennis Rommedahl, fra parlament til Poulsen, Poulsen og Poulsen (Simon, Christian og Jakob)?

Det er tid til 64 fodboldkampe på 30 dage, det er tid til den nok største TV-begivenhed i verden. Flere hundrede millioner mennesker kigger med, lande samles og står skulder mod skulder om én ting: det er tid til FIFAs verdensmesterskaber i fodbold, det er tid til VM!

Hej folk, og velkommen til denne blog fra VM's allerførste dag! Her vil jeg prøve så vidt muligt at holde styr på alle mine tanker og lignende, som jeg gør mig under hele VM, såsom mulige udfald af de forskellige kampe, reaktioner på skader i de forskellige lejre og håb/forventninger samt skuffelser, selvfølgelig med primær fokus på den danske lejr (indtil vi ryger ud af turneringen, selvfølgelig).

DAG 1 - Så er vi i gang!

Puha for en start på VM, vi har fået. Vågnede til nyhederne på Twitter om at Nelson Mandelas oldedatter er blevet dræbt i en trafikulykke i den sølle alder af 13 år. En tanke til familien herfra, ærgerligt at skulle miste et så ungt familiemedlem, og så endda på en dag, der skulle være en festdag.

Hvad angår skader, så ved vi jo allerede at vi har en del anførere ud, og der snakkes næsten om en anfører-forbandelse: Rio Ferdinand (ENG), John Obi Mikel (NIG), Didier Drogba (CIV) (der er så spekulationer p.t. om han kan nå at blive færdig til deres første gruppekamp mod Portugal, der spilles på torsdag), for bare at nævne nogle få. Men også i den danske lejr har vi, som nok ikke er den helt store overraskelse, bøvl med skader. Og nu er det Nicklas Bendtner, der med store ramaskrig bliver meldt ude af mandagens kamp mod Holland, samtidig med at Arjen Robben er blevet klar. Det skal jeg nok vende tilbage til senere.

DAGENS KAMPE: RSA - MEX (Soccer City Stadium, DR1, 16:00), URU - FRA (Cape Town Stadium, TV2, 20:30)

Grundet dagens åbningsceremoni klokken 14:00 er der altså kun to kampe, der bliver spillet i dag. Så lad os tage dem fra en ende af.

Allerførst er det traditionelle åbningsopgør, der som altid er værstnationens første gruppespilskamp, hvor Sydafrika i år trak Mexico til det opgør. Den kvikke TV-seer vil have set både Sydafrika og Mexico i aktion. Begge hold uden de store stjerner, men dog med enkelte spillere, som man vil lægge mærke til, og ikke kun p.g.a. de ind imellem lidt spøjse navne: Sydafrikas trup tæller blandt andet navne som Aaron Mokoena fra Portsmouth og Steven Pienaar fra Everton, begge klubber i England, og den ivrige researcher har sikkert også fundet den tidligere AaB'er Siyabonga Nomvethe (samme ivrige researcher har nok også fundet at Sibosisu Zuma blev sorteret fra). Men enkelte spillere formåede også at bemærke sig i testkampen mod Danmark, her har jeg primært tankerne på fløjen MacBeth Sibaya og deres meget spilskabende back Siboniso Gaxa. Sydafrika må som et af få hold betragtes at have et lille boost i form at et meget entusiastisk og meget Vuvuzela-blæsende hjemmepublikum, som kan gøre en del kampe svære at forudsige, da mange positioner på banen kræver god kommunikation, i hvert fald ifølge de fodboldtraditioner, vi kender til på disse breddegrader.

For Mexico gælder nogle af de samme ting faktisk, vi kender kun enkelte navne fra rundt omkring: Carlos Salcido fra PSV i Holland, Guillermo Franco fra West Ham og Carlos Vela fra Arsenal i England samt eks-Barcelonaspilleren Giovani Dos Santos fra tyrkiske Galatasaray. For ikke at glemme holdets helt store stjerne, anfører og forsvarsspiller/midtbanespiller, Rafael Márquez fra de spanske giganter i Barcelona. Grunden til skråstregen er en pudsig detalje: på klubplan spiller Márquez nemlig i midterforsvaret, men på landsholdet spiller han midtbane, hvilket den flittige seer fik set i testkampen mod England på Wembley. Også her vil den ivrige researcher falde over en spiller, som er blevet fravalgt, og dette med mere drama i hjemlandet: Jonathan Dos Santos, lillebror til Giovani, der blev målt og vejet under sin tid i bruttotruppen og altså blev fundet for let. Dette har skabt meget drama, dels har Giovani overvejet at booke første fly hjem fra Sydafrika og dermed ud af landsholdets radar, dels har Jonathan efter sigende udtalt at han har besluttet sig for at droppe landsholdet i fremtiden. Wow.

Hvad angår kampen, så er det en spændende kamp med to hold, der ikke er så beskrevede hos den almene fodboldtilhænger, hvorfor vi kan ty til ranglisten og list statistikfifleri (som du nok vil finde ud af at jeg er helt vild med), og her finder vi nogle meget interessante ting: Først og fremmest er Mexico nummer 17 på verdensranglisten, mens Sydafrika kun kan bryste sig af en position som nummer 83 i verden ifølge den seneste rangliste. Men for at give noget statistik til næring for Sydafrika, så er deres landshold faktisk ubesejret i hele 2010. Omvendt har deres mest imponerende modstandere været Colombia (2-1), Bulgarien (1-1) og Danmark (1-0, som bekendt), men jeg har en eller anden tro på at det entusiastiske hjemmepublikum kunne være et boost for Sydafrika. I sidste ende vil sejren nok gå til favoritterne fra Mexico, men det er slet ikke fordi der mangler mulighed for en uafgjort.

Dagens anden kamp står mellem to måske lidt mere interessante hold: Uruguay og Frankrig. Begge lande har afholdt VM og begge hold har VM-trofæer og medaljer på cv'et: Uruguay har dog kun 2 sæt guldmedaljer fra VM 1930 på hjemmebane og fra 1938 i Brasilien, hvor Frankrig er et af de i nyere tid mere succesfulde landshold, der senest formåede at hente en sølvmedalje efter at tabe finalen til Italien efter forlænget spilletid. Deres trofæskab tæller også en enkelt VM-pokal fra 1998.

Uruguays trup tæller blandt andet spanske Atlético Madrids Europa League-matchvinder Diego Forlán, der ene mand sendte både Liverpool og Fulham ud i mørket i hhv. semifinale og finale, samt hollandske Ajax Amsterdams 23-årige Luis Suárez. Igen et desværre ret ubeskrevet blad i nyere tid, men som stadig har muligheden for at kunne overraske positivt.

Frankrig har stjernespillere på en perlerække. For at nævne den i mine øjne stærkeste spiller har de Hugo Lloris (Lyon, FRA) på mål, William Gallas (Arsenal, ENG) i forsvaret, Franck Ribéry (Bayern München, GER), holdets store stjerne, på midtbanen og Nicolas Anelka (Chelsea, ENG) i angrebet, der formåede sidste sæson at bombe sig højt op ad topscorerlisten og da også bidrog til klubbens imponerende 103 mål i den netop overståede sæson. Man må gå ud fra at det er et yderst fit for fight fransk mandskab, der går ind til dagens kamp, og de er da også sultne efter endnu en titel. Et kritikpunkt i den franske lejr har dog været træner Raymond Domenech, der mildest talt er upopulær blandt mange folk, men alligevel har kunnet snuppe rekorden som den længst siddende træner målt på kampe.

Og netop Domenech kan være udslagsgivende under denne slutrunde, og han er da også allerede sat til at stoppe efter VM, hvorefter han bliver afløst af den for mange huskede tidligere landsholdsspiller Laurent Blanc, som da også nåede imponerende 97 kampe for det franske landshold (rekordhaveren Liliam Thuram imponerer dog stadig med 147 landskampe). For man kan ikke sige at det franske hold imponerede under EM i 2008, hvor det blev 0-0 til Rumænien, 4-1 til Holland og 0-2 til Italien. Man forlod derfor turneringen med "three strikes and out", tre kampe uden sejr og ét sølle point fra en målløs kamp.

Det er måske for nogle forståeligt at jeg ser Uruguay som en svag favorit til aftenkampen i dag, da de trods alt virker til at være klar til at løfte opgaven som hold, hvorimod den franske lejr stadig er i splittelse over Domenechs fratagen af Gallas' anførerbind, samt hans valg af Gignac og Govou i angrebet fremfor Henry og Diaby. Denne urolighed i truppen synes større end hvad Jérémy Toulalan med sine ellers meget modne og professionelle udtalelser kan dæmpe, og frankrigs eneste chance videre fra gruppespillet synes at ligne heftige underpræstationer af de andre tre hold i gruppen, hvorfor Sydafrika har et par tæer i knockoutfasen, hvis alt flasker sig for dem.

Puha. En mindre roman. Nu til spørgsmål.

Andet spørgsmål, jeg fik (det første var som bekendt fra Laura) er Lars, der spørger:

"Hvilket hold bliver turneringens positive overraskelse?"

Fantastisk spørgsmål. Jeg er stor fan af underdogs og positive overraskelser, og hvis unge spillere kan bruges som krydderi er det helt fantastisk, og det er grunden til mit første svar: Nigeria. Jeg ved godt at de nok ikke går hen og vinder turneringen, men en bemærkelsesværdig ting er der at sige om dem: De kommer til turneringen med OL-sølvmedaljer efter at lide et knebent nederlag til Argentina i finalen. Jeg vil gerne indrømme at jeg har en fidus til dem, og i gruppe med Sydkorea, Grækenland og Argentina synes en andenplads i gruppen langt fra usandsynlig. Deres trup har mange unge og energiske spillere, og det store spørgsmål er vel om de kan klare sig i fraværet af anfører Mikel. Jeg vil i hvert fald gerne indrømme at jeg glæder mig til morgendagens eftermiddagskamp mod Argentina.

Serbien er et andet bud på en positiv overraskelse. De vandt deres VM-kvalifikationsgruppe foran blandt andet Frankrig efter blandt andet at spille uafgjort mod dem på hjemmebane, hvorefter de vandt gruppen med et enkelt point ned til Frankrig, der derfor måtte ryge i playoff-kampe om kvalifikationen. Havde Frankrig vundet denne kamp, var Serbien altså ude i playoffs istedet. Deres nøgle til positiv overraskelse er om de kan holde sig skadesfri, for de har en ganske glimrende startelver med en god jerndefensiv med solide Nemanja Vidić og den vævre back Branislav Ivanović, som jeg stadig husker fra sidste års to hovedstødsmål i Champions League mod Liverpool. Han er en evig trussel på hovedstødsdueller efter dødbolde. Men der er altså også udmærkede spillere længere foran, Zoran Tošić, der for nylig skiftede til Manchester United, Nikola Žigić, der lige netop er skiftet fra Valencia til Birmingham City, og Marko Pantellić, der forrige sæson (sammen med Andriy Voronin) var målmaskine og dermed bidrog til at Hertha Berlin længe holdt sig med i mesterskabskampen. Hans vigtighed for Hertha-holdet understreges ganske enkelt af at de netop er rykket ned flere runder før tid i den netop overståede bundesliga. Men deres bænk har meget dårlige alternativer, og derfor er deres nøgle altså klogt og velbevaret spil, undgå skader og dumme karantæner, og så kan de overraske positivt.

Tredje hold, der kan blive en positiv overraskelse, er Chile. Ganske enkelt fordi deres tempofyldte, initiativrige spil på Brøndby Stadion med de danske drenge blæste mig omkuld. Mere af det, tak!

Tredje spørgsmål, som er den sidste ting, jeg vil behandle i dag, er fra Morten, der spørger:

"Er Bendtners skade en and og er ham med i den første kamp?"

Det er straks en af de tricky. Umiddelbart, som jeg også selv konstaterede på Twitter, er der ikke nogen grund til at gå i ramaskrig over at Bendtner er ude, da det ikke er Holland, der er nøglekampen i vores gruppespil. Det ventes at de går videre som suveræn etter (de er jo seedet i sidste ende), og de rigtig vigtige points skal hentes mod Cameroun. Selvfølgelig vil jeg da ikke brokke mig over at få point mod Holland, men Cameroun er stadig vigtigere. Men hvis man sætter det i det store billede, så går landsholdet bag lukkede døre i disse dage, og det giver muligheden for at køre spin på det hele, lade Bendtner træne med, for så at brage en Bendtner i topform af til mandagens brag mod Holland. Omvendt er det da selvfølgelig en mulighed, at Bendtner er definitivt ude. Det er dog omvendt et velkendt faktum at han længe har kæmpet for at komme tilbage fra en skade, og det kan sagtens tænkes at han nu har fået et tilbagefald, da landsholdets træning skulle være meget hård for mange af de spillere, som ikke er fit. Hvis jeg skal give et endeligt svar vil jeg dog tro at han er ude. Hvis jeg var landstræner (bum bum), så ville jeg i hvert fald smide ham på bænken, så han kan være mere klar mod Cameroun, og måske smide ham på banen i en eventuel jokerrolle, hvis vi kun er bagud med 1-0 meget af kampen.

Vi ses i morgen til KOR-GRE, ARG-NIG og ENG-USA! Rigtig god fornøjelse med dagens kampe!