mandag den 19. juli 2010

Bekæmp ild med ild: En prolog til en blog

Jeg ved ikke hvad der er galt med mig. Skriveblokade, må det vel være. Jeg kan ikke få kradset noget som helst ned. Jeg jager inspirationen som et sultent rovdyr.

Jeg hader skriveblokade. Jeg vil levere indhold, jeg vil give noget at læse, jeg vil også ses, jeg vil også ses!

Jeg hader at jeg ikke bare kan sætte mig ned og bare skrive løs om et eller andet, og så få det til at lyde skidegodt alligevel. Som Dines the Infotainer gør det. Som så mange andre bloggere gør det. Jeg er ikke rigtig blogger. Jeg er bare en ivrig skriverkarl. Som mangler noget at skrive om. Som en billedkunstner, der mangler maling. Som en musiker, der mangler et instrument.

Jeg går (forholdsvist) tidligt i seng. Sød pige skriver. Jeg svarer. Sød pige skriver. Jeg svarer. Og sådan kører det. Det er en ond cirkel. Jeg får først lagt mig til at sove når jeg falder i søvn mellem det uendeligt lange tidsrum inden hun svarer, som i virkeligheden er nærmere et minut end en time. Det er ikke længe, men jeg formår alligevel at falde i søvn, selvom jeg desperat kigger på klokken. Fald nu snart i søvn. Du skal op klokken otte i morgen, Marcus! Du skal ikke noget så tidligt, men det er godt at komme tidligt op!

Jeg står op 8:27, efter 3 gange ni minutters snooze. Orkede ikke det der 8:00-halløj, og når man ikke har nogle planer er det i virkeligheden OK at være lidt smårebelsk. Jeg sætter mig op, tænder computeren, min digitale notesblok, og søger endnu en gang inspirationen. Den kommer ikke. Jeg er død som blogger. Mangler igen min maling, mit instrument. Man kan jo sagtens købe maling eller instrument, men kan man købe inspiration?

Fandeme nej, jeg går over i Bilka og gør dagens indkøb i ren protest. Lorte-inspiration, du kommer ikke til mig. Før i tiden kunne jeg lade fingrene flyve hen over tasterne. Nu er jeg fuldstændig blank i hovedet. Nogle gange ville jeg ønske jeg drak kaffe, så jeg kunne komme op i endnu højere gear. Det nytter ikke noget. Allerede uden koffein-boost sidder jeg og tripper med benene eller et eller andet. Jeg har altid en trommerytme i hovedet. Det er pinen ved at være trommeslager.

Øjnene væk fra hænderne og benene. Det er hovedet, der skal i gang, så fingrene kan få motioneret. I Bilka. Lappegrej. Cykelpumpe. Pålæg. Mælk. Smør. Sikke en spændende indkøbstur. Inspirationen er der stadig ikke. Jeg ved ikke hvad fanden jeg skal skrive om. Det frustrerer mig endeløst.

Betaling, spadseretur hjem. Pakker varerne ud på køkkenbordet, og smider det hele på plads. Dumme inspiration er ikke kommet endnu.

Jeg sætter mig ind til min computer. Prøver en sidste gang. Kigger hurtigt på Twitter. Sød pige skriver. Jeg svarer. Hun skriver igen, men jeg ignorerer det allerførst. Det er som om jeg kan mærke noget. En gammel følelse vender tilbage. En følelse, jeg ikke har haft længe.. Jeg er inspireret!

Jeg har det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar