onsdag den 21. april 2010

Det Almene Gymnasiums Forfordeling af Humaniora frem for Naturvidenskab

DISCLAIMER: Jeg vil allerførst gerne sige at jeg er fint tilfreds med min studentereksamen. Jeg kender mine styrker og mine svagheder, jeg har fået hak i de fag, jeg er svag i, og jeg er blevet belønnet i de fag, jeg er god til. Følgende er ikke skrevet fordi jeg har ondt i røven over at nogle har fået højere karakterer end mig, men mere en opsang til systemet, fordi det er forkert indrettet.

Det Almene Gymnasiums Forfordeling af Humaniora frem for Naturvidenskab

Den almene studentereksamen, STX, er indrettet så eleverne har et halvt års grundforløb, hvor de foruden forberedende undervisning i de obligatoriske fag også får en introduktion til både naturvidenskaben i NV (NaturVidenskabeligt grundforløb), sprogstammerne og fremmedsprog i AP (Almen sProgforståelse), og det tværfaglige samarbejder i AT (Almen sTudieforberedelse). Allerede her ses det første tegn på at gymnasiereformen anno 2004 har fejlet. Humaniora er tydeligt forfordelt, og det får gruelige konsekvenser senere. Forfordelingen kommer jeg ind på efter næste afsnit, da det kræver en indsigt i vægtede karakterer.

Karaktergennemsnittet bliver beregnet udfra vægte. En hurtig introduktion til vægtede karakterer kommer i dette afsnit. Kender du allerede systemet, så bare spring det næste over. Til resten af jer, formålet med vægtede karakterer er, at A-niveaufag (tidligere højniveau) tæller højere end C-niveau (tidligere lavniveau). Det gøres efter følgende system: Karaktererne deles – som de også blev gjort før – i årskarakterer og prøvekarakterer. Summen af vægtene i årskarakterne er lig med vægtene i prøvekaraktererne, og samme for prøvekaraktererne, hvor A-niveaufag har en vægt på 2, B-niveau har en vægt på 1,5, og C-niveau har en vægt på 1. For at sætte det i praktisk anvendelse kan jeg tage min matematikeksamen. I årskarakter blev der givet både mundtlig og skriftlig karakter. Da summen af vægtene skal være 1,5, tæller både mundtlig og skriftlig årskarakter med vægte 0,75, men da jeg ikke var til mundtlig prøve er det kun den skriftlige, der tæller. Den tæller altså 1,5. Dette er en tankegang der i sig selv giver fin mening, da den drejer mere i retning af de fag, man vælger. Hvis man selv valgte alle fag.

Problematikken er nemlig at der er langt flere obligatoriske humaniora-fag, og det kan forhåbentlig observeres, når man skriver de obligatoriske fag op. Af fag, der betragtes som humaniora i faglige metoder (her er jeg kun gået efter rendyrket humaniora, de kunstneriske fag ligger således på en hårfin grænse med musikvidenskab hvilende på grænsen af de to. For slet ikke at snakke samfundsfaglig metode, der kan kastes mellem lejrene):


  • Dansk A
  • Historie A
  • Engelsk B
  • 2. fremmedsprog B
  • Oldtidskundskab C
  • Religion C
  • Samlet vægtning: 9


Kontra de obligatoriske naturvidenskabelige fag:


  • Et valgfrit naturvidenskabeligt fag på B-niveau
  • Matematik C
  • Et naturvidenskabeligt fag, der vælges af gymnasiet på C-niveau
  • Et naturvidenskabeligt fag, der vælges af din studieretning på C-niveau
  • Samlet vægtning: 4,5


De naturvidenskabelige fag vægtes altså dobbelt så meget som naturvidenskaben, eller blot en tredjedel af dine karakterer i de obligatoriske fag er fra naturvidenskab.

Jeg vil gerne indrømme blankt, jeg er dårlig til at læse mellem linjerne og benytte humanioras værktøjer til at drage en konklusion ud af et litterært værk. Derimod er jeg bedre til at drage konklusioner udfra tal og formler og behandle indsamlet data, som naturvidenskaben fokuserer på. Men gør dette mig til en dårligere elev? Skal jeg have færre gode karakterer på dette grundlag? Mere moderne pædagogik er begyndt at arbejde udfra at elever lærer på forskellige måder og derfor forstår nogle ting bedre. Jeg forholder mig nemmere til fakta og tal frem for historier og fortællinger. Gør det mig til en ”dårlig” elev, eller en med en forkert opfattelse af tingene?

Desværre ser det ud til at det er sådan, det står til med den nuværende studentereksamen. Og hvad værre er, der er meget smal udsigt til at det bliver ændret. Indtil da har jeg et snit på lige omkring landsgennemsnittet til trods for 10- og 12-taller i næsten alle naturvidenskabelige fag. Og det er derfor, jeg foreløbig ser ud til at være afholdt fra at søge direkte ind på medicin. Jeg er ”bortvist” til de ”lavere” fag. Men jeg er også fint tilfreds med biokemi.

2 kommentarer:

  1. # Historie A
    # Religion C
    # Oldtidskundskab C

    Er alle samfundsfaglige fag... At dine lærere i de fag (sandsynligvis) selv er hardcore humanister, og tager udgangspunkt i dette, er en helt anden sag... Men generelt er det en forkert betegnelse at kalde dem humanistiske, selvom de grænser op til det humanistiske. Historie og Oldtidskunskab burde være historien i et samfundsfagligt perspektiv.

    Dermed når du en vægtning på:
    Naturvidenskabeligt: 4.5
    Humanistisk: 5

    Næsten en ligelig fordeling... ;)

    - Julian.

    SvarSlet
  2. I undervisningbekendtgørelsen under historie og vistnok også under oldtidskundskab står der at eleven skal "dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling"

    Når jeg siger humaniora mener jeg selvfølgelig faglig metode, og ikke indholdet. Med dine argumenter virker det mere som om du omtaler fagenes indhold som samfundsfagligt, og det er i og for sig også rigtigt nok.

    Problemet er bare, at når du ikke er særlig god til metoden, så falder det hele sammen. Du kan ikke bygge et hus hvis du ikke kan banke et søm i.

    SvarSlet