onsdag den 12. maj 2010

Roskilde-London tur-retur

Det er onsdag. Jeg er syg. Egentlig har jeg dårlig samvittighed, for jeg startede med at sove over mig, og derfor bliver det ved med at føles som pjæk i mine øjne. Men jeg har altså en masse bøvl med halsen.

I går var jeg ude at se ENTAKT spille som duo på Det Frie Gymnasium for, hvad har vi været, 20 personer? Men fedt var det at få musikken ind på en ny måde, den sande glæde ved at se live-musik, fortolkningen og udfordringerne både ører og hoved stilles. Men ikke desto mindre, så fik jeg skaffet mig to skiver af dem, "Kun en elektrisk summmen fra en neonreklame der skulle have forestillet solen" og "Træerne vokser ind i himlen", hvor jeg ikke havde hørt førstnævnte før. Det gør jeg så nu.

Så nu (11:48) ligger jeg under dynen og hører førstnævnte af de to albums (Trænerne vokser ind i himlen havde jeg allerede digitalt).. Men jeg tænker. For jeg er i tvivl.

Jeg har 5000 kroner. Der er Roskilde Festival til sommer, og noget siger mig det er nu eller aldrig, hvis jeg skal have en fed første Roskilde (ja, det er min første festival). Men omvendt synes jeg 5000 kroner er for lidt, hvis jeg skal have billet, telt, gummistøvler og andet overlevelsesudstyr samtidig med at jeg skal kunne leve. Derfor havde jeg spekuleret i om jeg skulle tage en forlænget weekend til London istedet, og så købe en smadderlækker iPhone-dock, jeg har set (og hørt)..

5000 kroner er for mange penge til at lade det gå til småtterier, men for lidt til at få én på oplevere.

1 kommentar:

  1. Jeg tror faktisk, 5.000 passer meget godt. =) Det år, hvor jeg også skulle købe telt, blev det lidt under 4k.

    SvarSlet